søndag den 4. april 2010
Salmisten skriver:
( Denne tekst læses ofte af én fra menigheden fra prædikestolen på trappen )
Jeg blev stødt ned og var ved at falde, men Herren kom mig til hjælp. Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. Der lyder jubel og sejrsråb i de retfærdiges telte: Herrens højre hånd bringer sejr, Herrens højre hånd er løftet, Herrens højre hånd bringer sejr! Jeg skal ikke dø, men leve og fortælle om Herrens gerninger. Herren tugtede mig hårdt, men han overgav mig ikke til døden.
Epistlen skriver apostlen Peter i sit første brev:
( Denne tekst læses fra alteret af præsten )
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse
( Kl. 09.00 læses kun en af teksterne ovenover og den læses altid af præsten. Kl. 10.00 læses begge )
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
( Evangeliet læses af præsten, som indledning til prædiken )
Efter sabbatten, da det
gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at
se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned
fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans
udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt,
skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne:
“Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her;
han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer
hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i
forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.”
Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at
fortælle hans disciple det.
mandag den 5. april 2010
Salmisten skriver:
Herre, du min tilmålte del og mit bæger, du sikrer min lod. Målesnorene tildelte mig herlige steder, jeg kan fryde mig over min ejendom. Jeg vil prise Herren, som råder mig, ja, om natten får jeg vejledning i mit indre. Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke. Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, ja, mit legeme skal bo i tryghed. For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, din fromme vil du ikke lade se graven. Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.
Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne:
Når det prædikes, at Kristus
er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes
nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de
døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores
prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske
vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han
altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er
Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves,
så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus,
gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de
ynkværdigste af alle mennesker.
Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Den første dag i ugen,
tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til
graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon
Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: “De
har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.” Så kom
Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den
anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han
bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon
Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og
ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det
lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da
gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han
så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han
skulle opstå fra de døde. Disciplene gik så hjem igen.
Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer
hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme
havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: “Kvinde,
hvorfor græder du?” Hun svarede: “De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke,
hvor de har lagt ham.” Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus
stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: “Kvinde,
hvorfor græder du? Hvem leder du efter?” Hun mente, det var havemanden, og sagde
til ham: “Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du
har lagt ham, så jeg kan hente ham.” Jesus sagde til hende: “Maria!” Hun vendte
sig om og sagde til ham på hebraisk: “Rabbuni!” – det betyder Mester. Jesus
sagde til hende: “Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til
Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader
og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.” Maria Magdalene gik hen og fortalte
disciplene: “Jeg har set Herren,” og at han havde sagt dette til hende.
web-master: Jørn Balle Larsen
opdateret senest den 03-04-2010